Klimakost logo

Kød- og mælkeproduktion truer klimaet

køerEn af de væsentlige årsager til klimaforandringer er kød- og mælkeproduktion.

Fødevareforbruget står for 20-25 procent af en gennemsnitsdanskers CO2-regnskab. Det kan væsentlig sænkes ved at nedsætte forbruget af mælk, kød og andre fødevarer, der unødigt belaster klimaet.

Vi bliver nødt til at spise mindre kød, hvis verden skal holde sig indenfor mere sikre rammer for planetopvarmende drivhusgasser, nitratforurening og ødelæggelse af levesteder. Det viser en rapport offentliggjort i Proceedings of National Academy of Sciences.1)

1 kilo kød udleder i gennemsnit 3,12 kg drivhusgas, mens 1 kilo oksekød kan udlede op til 27 kilo CO2.

Fødevarernes klimaaftryk bestemmes gennem livscyklusvurderinger, hvor klimaeffekten bestemmes fra "vugge til grav". Udover klimabelastningen fra selve produktionen medtages belastningen fra foder, kunstgødning, transport, forarbejdning, emballering osv.

Et bud på fødevarernes klimabelastning kan læses på denne liste.

Der er som sagt stor forskel på, hvor meget CO2-udledning der er forbundet med produktionen af fødevarer.

Hvad angår proteinrige fødevarer koster bønner, fjerkræ og æg mindst CO2. Bøf, ost og svin koster mest. Det udleder ca. 2,5 kilo CO2 at producere et kilo frugt og grønt til forbrugerne, også selv om de kræver en del håndtering og transport. En undtagelse er dog frugt og grønt der transporteres med fly, hvor CO2 udledningen kommer lige så højt op som for visse kødprodukter. Når det gælder produktion af fødevarer, der er rige på kulhydrater, som fx kartofler, pasta og hvede er CO2 udledningen per kilo nede på 1,1 kilo.

Forskerne anbefaler en ændring i retning af mere plantebaseret mad, kød fra dyr med lille udledning af drivhusgasser fra fordøjelsesprocesserne (fx færre kvæg og svin), samt fødevarer der fremstilles og forarbejdes på en energi-effektiv måde.2)

Der er stor forskel på virkningen af vegetarkost på miljøet, sammenlignet med en kost med animalske fødevarer. En ikke-vegetarisk kost kræver 2,9 gange mere vand, 2,5 gange mere energi, 13 gange mere gødning og 1,4 gange flere sprøjtegifte sammenlignet med en vegetarkost. 3)

Den typiske vestlige kost har samlet set en skadelig indflydelse på miljøet. Synderen er især produktion af rødt kød (rødt kød er alt kød fra dyr med fire ben — fx okse-, lamme-, hjorte- og grisekød), og i mindre grad produktionen af andre animalske fødevarer. 4)

Dyrehold har behov for stor, energikrævende foderproduktion, og især kvæg udleder metan gennem bøvser og gylle. Samtidig fylder den animalske produktion meget i kraft af græsningsarealer og dyrkning af afgrøder til foderproduktion.

Det er derfor muligt, at frigøre et landbrugsareal på halvanden gange Europas størrelse, hvis hele verdens befolkning går over til en sund, kødfattig kost. Det viser en undersøgelse fra det hollandske institut for miljøvurdering, PBL. 5)

Den enorme mængde ekstra landbrugsareal, der vil blive til rådighed, kan bruges til at brødføde en stadig voksende befolkning og til at plante træer, der kan opsuge CO2.

En grundig artikel på videnskab.dk uddyber, hvordan fødevareproduktion påvirker klimaet. Du kan blandt andet se, hvor meget en række almindelige fødevarers klimaaftryk fra produktionen af 1 kg af den pågældende fødevare. Et kilo oksekød ligger helt i top med en klimapåvirkning svarende til knap 20 kg CO2, fordi drøvtyggerne også producerer metan, når de fordøjer deres foder.

Grunden til, at animalske produkter som kød, smør, ost og fløde belaster klimaet mest, er, at dyrene i deres levetid når at spise mange gange deres egen vægt i foder fra planter, som i sig selv også har været klimabelastende at dyrke.


Referencer:

1) Nathan Pelletier og Peter Tyedmers
Forecasting potential global environmental costs of livestock production 2000–2050
Proceedings of the National Academy of Sciences
Published online before print October 4, 2010,
doi: 10.1073/pnas.1004659107

2) Annika Carlsson-Kanyama and Alejandro D González.
Potential contributions of food consumption patterns to climate change
American Journal of Clinical Nutrition, doi:10.3945/ajcn.2009.26736AA
Vol. 89, No. 5, 1704S-1709S, May 2009

3) Harold J Marlow, William K Hayes, Samuel Soret, Ronald L Carter, Ernest R Schwab and Joan Sabaté.
American Journal of Clinical Nutrition, doi:10.3945/ajcn.2009.26736Z
Vol. 89, No. 5, 1699S-1703S, May 2009

4) Gidon Eshel and Pamela A Martin.
Geophysics and nutritional science: toward a novel, unified paradigm. American Journal of Clinical Nutrition, doi:10.3945/ajcn.2009.26736BB. Vol. 89, No. 5, 1710S-1716S, May 2009

5) Kilde: Elke Stehfest, Lex Bouwman, Detlef P. van Vuuren, Michel G. J. den Elzen, Bas Eickhout and Pavel Kabat
Climate benefits of changing diet
Climatic Change. Volume 95, Numbers 1-2, 83-102, DOI: 10.1007/s10584-008-9534-6