Klimakost logo

Grøn mad bedst for både sundhed og miljø

Vores kost kan blive langt mere skånsom over for klimaet.

Det vigtigste er at spise mindre kød og mere grønt. En enkel ændring, som alle kan klare.

Der er ingen ernæringsmæssige grunde til at spise kød. Du kan let fåGrønsager alle de næringsstoffer, din krop har brug for, selv om du spiser mindre kød eller helt udelader kød fra din kost. Læs mere på vegetarkost.dk

Forskere har vurderet at 30% reduktion i indtagelsen af kød kunne stoppe 18.000 for tidlige død blot i Storbritannien, og en reduktion i produktion og indtagelse af kød med 30% vil hjælpe med at reducere CO2 udslip og forbedre sundheden blandt befolkningen i de mest kødspisende lande (inkl. Danmark). Ifølge "the United Nations Food and Agricultural Organisation" kommer 18% af alle drivhusgasser fra kødproduktion.1)

Vegetarkost bedst — både for sundhed og miljø

Den typiske vestlige kost har samlet set en skadelig indflydelse på miljøet. Synderen er især produktion af rødt kød, og i mindre grad produktionen af andre animalske fødevarer.2)

I en artikel i The Guardian, the Observer, beskriver forfatteren det utrolige spild af jord og energi, der er forbundet med produktionen af kød og andre animalske fødevarer. En produktion, der blandt andet ødelægger skove, forurener vand og luft, er afhængig af olie og kul, og har et betydeligt medansvar for klimaændringer.

Et overforbrug af animalske fødevarer belaster ikke alene klimaet men giver også øget risiko for blandt andet fedme, kræft og hjertesygdomme.3)


1) Kilde: Sharon Friel, Andy Haines m.fl.
Public health benefits of strategies to reduce greenhouse-gas emissions: food and agriculture
The Lancet The Lancet, Early Online Publication, 25 November 2009doi:10.1016/S0140-6736(09)61753-0

2) Gidon Eshel and Pamela A Martin. Geophysics and nutritional science: toward a novel, unified paradigm. American Journal of Clinical Nutrition, doi:10.3945/ajcn.2009.26736BB. Vol. 89, No. 5, 1710S-1716S, May 2009

3) John Vidal. guardian.co.uk. The Observer, 18. juli 2010.
10 ways vegetarianism can help save the planet